Zakarias’ lovsang (gammel tekst)

1
Lovet være Herren, Israels Gud!
Af trældom har han friet folket ud.
Han bor hos dem i legeme og Ånd
og træder frem med frelsens horn i hånd.
2
I sin tjener Davids hus han står;
Således spåed' han i mange år
det lød i vore fædres trængselsstund
ved Herrens hellige profeters mund.
3
Han har frelst os fra hver fjendes bånd
og de som hader os med knyttet hånd,
så vore fædre får barmhjertighed
og helligpagten sin fuldkommenhed:
4
Eden, Herren svor til Abraham,
at vi frygtløse skulle tjene ham,
hver fjende trods, og hele livet ud
retfærdige og hellige for Gud.

5
Kaldes skal den Højestes profet
du, lille barn! For folket bliver ledt
ved vejen du bereder foran Gud,
så de erkender frelsens glædesbud.
6
Syndernes forladelse de får,
de leve skal i nådens gyldenår,
for inderlig er Guds barmhjertighed;
hans høje lys har gæstet vores sted.
7
Lyset skinner trods vor synd og død;
mod mørkets skygge sejrer livets glød.
Han leder alle sorgens børn til sig
og vore fødder ind på fredens vej.

Luk 1,68-79

Bjørn Z. Simonsen 2024